Historien

Den 16. marts 2007 blev dagen for indledningen til en ny æra i AsiaTorvets historie. En virksomhed, hvis spæde bardomsår løb over 9 år tilbage før denne dag, blev for alvor cementeret, da vi lod os momsregistrere. Omsætningen begyndte at tage størrelser der efterhånden ikke kunne retfærdiggøre udtrykket 'småhandel' mere.

I dag

I dag - nu 16 år senere - er der sket ret meget. For ud over at en del erhvervskunder har fundet vejen til vor adresse - og vi til deres - har denne internetbaserede indkøbsportal også i høj grad bidraget til et løft i vor markedsføring og dermed branding af vort navn. AsiaTorvet.dk blev derudover i 2021 skiftet ud fra sin staus som enkeltmandsejet virksomhed til AsiaTorvet ApS, og hermed cementeret sin berettigelse i markedet for udbydere af asiatiske fødevarer. Virksomhedens ejerkreds er stadig familien, og det er vi stolte af. 

Hvem er vi?

Vi er en familiebaseret virksomhed der beskæftiger sig med handel af asiatiske fødevarer - hovedsageligt fra Thailand, Sydkorea, Kina & Filippinerne, men efterhånden fra en lang række andre asiatiske lande. Et naturligt valg, eftersom Michelle - virksomhedens yngste medejer - er halv filippiner, datter af Brenda som har levet i Danmark i mere end 40 år. 

Kapacitet

AsiaTorvet.dk råder i dag over nu ca. 378m2 pluklager/lagerareal på vor hjemadresse. 

Vor vision:

AsiaTorvet.dk's mål er at servicere alle kunder - store såvel som mindre - i et miljø som tilfredsstiller begge parter. Det er i denne ånd at vi alle kommer længst. Den bedste handel opnås i dét øjeblik hvor begge parter er tilfredse. Det er ligeledes vort mål at give vore kunder autentiske varer; varer som virkelig bruges udbredt i det hjemland som varen oprinder fra.

Vore værdier:

Disse er AsiaTorvets værdinøgler:

- Ærlighed
- Redelighed
- Samt ordsproget: Et godt ry mistes kun 1 gang.

Storkunder spørger:

En del storkunder spørger til leveringssikkerheden. Dertil kan vi oplyse, at med mere end 8 leverandørvirksomheder at trække på - fordelt over Europa og nu også Skandinavien - sammen med deres leveringsnetværk, vil vi mene at kunne sikre et jævnt flow. Som det sidste nye har vi opnået favorable indkøbsfordele hos grossister i Holland som ingen andre i Danmark har formået.

Med disse fordele i baglommen mener vi at være godt rustet til fremtidens udfordringer.