Kunde NEM-login
Du har ( 0 ) varer i kurven

I alt ex. fragt: 0,00 DKK

Fragt: 0,00

Om os

Historien

Den 16. marts 2007 blev dagen for indledningen til en ny æra i AsiaTorvets historie. En virksomhed, hvis spæde bardomsår har løbet over 11 år tilbage, blev for alvor cementeret, da vi lod os momsregistrere. Omsætningen begyndte at tage størrelser der efterhånden ikke kunne retfærdiggøre udtrykket 'småhandel' mere.

I dag

I dag - nu 9 år senere - er der sket ret meget. For ud over at en del erhvervskunder har fundet vejen til vor adresse - og vi til deres - har denne internetbaserede indkøbsportal også i høj grad bidraget til et løft i vor markedsføring. AsiaTorvet.dk er i dag et begreb og et brand, der har højder som vi ikke havde forventet efter kun godt 9 års virke.

Hvem er vi?

Vi er en familiebaseret virksomhed der beskæftiger sig med handel af asiatiske fødevarer - hovedsageligt fra Filippinerne, men efterhånden fra en lang række andre asiatiske lande. Et naturligt valg, eftersom Brenda - virksomhedens ejer - er filippiner, men har levet i Danmark i mere end 25 år. Der er mange filippinere der er dygtige handelsmænd(M/K), og hun er en af dem.

Kapacitet

AsiaTorvet.dk råder i dag over nu ca. 36m2 butiksareal på vor hjemadresse. Vi har haft en butik i Kruså Centret på 220m2, men den besluttede vi pga. bl.a. grænsehandelens effekt, samt det faktum at internetsalget var i voldsom stigning, at lukke. Derudover råder vi over 800m2 storlager der tjener som modtagelse af indkomne varer samt distributionsplatform af varer til storkunder.

Vor vision:

AsiaTorvet.dk's mål er at servicere alle kunder - store såvel som mindre - i et miljø som tilfredsstiller begge parter. Det er i denne ånd at vi alle kommer længst. Den bedste handel opnås ved at begge parter er tilfredse.

Vore værdier:

Disse er AsiaTorvets værdinøgler:

- Ærlighed
- Redelighed
- Samt ordsproget: Et godt ry mistes kun 1 gang.

Storkunder spørger:

En del storkunder spørger til leveringssikkerheden. Dertil kan vi oplyse, at med mere end 6 leverandørvirksomheder at trække på - fordelt over Europa og nu også Skandinavien - sammen med deres leveringsnetværk, vil vi mene at kunne sikre et jævnt flow. Som det sidste nye har vi opnået favorable indkøbsfordele hos grossister i Holland som ingen andre i Danmark har formået.

Med disse fordele i baglommen mener vi at være godt rustet til fremtidens udfordringer.


Webshop design
Klik her for vores mobilside